Når man hører ordet ‘ferie’ så tænker de fleste hurtigt, at det er et større projekt med meget planlægning og behov for mange dages fri. Heldigvis behøver det ikke være sådan! Med en storbyferie kan du nemt tage et afbræk fra hverdagen, uden du behøver tage flere uger fri.
En weekend kan gøre det hvis du rejser til en storby tæt på. Hvis du vil længere væk på storby ferie kan en forlænget weekend sagtens gøre det.
Inde på hjemmesiden DanskeRejseselskaber.dk kan du få mere inspiration til din næste storbyferie, og finde brugbare links til din planlægning af din ferie – med de bedste restauranter, den bedste shopping og den bedste sightseeing.
Flyafgange giver fleksibilitet
De fleste flyselskaber tilbyder mange afgange til de fleste storbyer i Europa. Med de mange afgange kommer også mere fleksibilitet, da dine muligheder for rejsedage åbner sig op.
Derudover ligger de fleste storbyer i Europa inden for kort flyveafstand, så du ikke skal bruge for meget af din tid på at flyve, men i stedet kan bruge tiden på at nyde storbyen.
Sidst men ikke mindst ligger lufthavne oftest tæt på storbyer, med god offentlig transport til at forbinde lufthavnen med centrum. Dermed kan du nemt, og uden bil, sætte dig i en flyver og nemt komme ind til midtbyen.
Bo centralt og oplev pulsen på byen
Mange rejseselskaber kan tilbyde gode pakkerejser på storbyferie, hvor fly, hotel og transport oftest er inkluderet i prisen. Det fede ved denne mulighed er, at rejseselskaber oftest har partnerskaber med hoteller, så du kan få hoteller med den bedste centrale placering uden at skulle betale dyre domme for opholdet.
Når du bor centralt er du blot gåafstand fra mange af de turistattraktioner, som en storby byder på. Bare dét at gå rundt og ‘fare vild’ i gaderne er en oplevelse i sig selv, hvor du kan opleve det lokale liv og mærke pulsen på byen.
Med gåafstand kan du også spare penge på offentlig transport, og i stedet bruge pengene på shopping, spændende oplevelser eller god mad.
Oplev alt det byen har at byde på
En storbyferie indeholder mange elementer og muligheder: Historiske monumenter, turistattraktioner, kulturlivet, underholdning, shopping, mad og drikke og meget mere.
Men de mange muligheder betyder også, at du helt selv kan prioritere, hvad du vil se, mens du er afsted, og ikke være afhængig af en rejsegruppe, som du skal følge tidsplanen for. Når først du er landet, så kan du på egen hånd gå ud og opdage byen.
Storbyferie er altså en dejlig måde at komme lidt væk – uden at det bliver alt for omfattende og tager alt for lang tid. Så overvej en storbyferie næste gang, at I skal have et lille afbræk i hverdagen.